Schengen-samarbejdet består af mange elementer, hvoraf den mest kontroversielle i offentligheden har været, at tysk politi kan patruljere på dansk grund. Men bag samarbejdet ligger en informationsdatabase(SIS), som anvendes til udveksling af oplysninger om forhold, der er kriminelle, kunne tænkes at blive det og specielt omkring visum/opholdstilladelse.
FÆLLES KRIMINALREGISTER
Det danske kriminalregister er delt op i 2 dele:
efterforskningsregisteret og afgørelsesregisteret.
Grundlæggende kan en mistænksom nabo få dig i
efterforskningsregisteret blot ved at give politiet
tilstrækkelig tro på, at du er indblandet i noget ulovligt. I
afgørelsesregisteret står der kun de reelle afgørelser - udover
Politivedtægten - altså hvor en ulovlighed er bevist og dømt.
Schengen-aftalens datagrundlag ligger dog kun i et register under SIS(Schengen-InformationsSystem). SIS skal altså - hvis man læser teksten - understøtte registreringer fra både efterforsknings- og afgørelsesregisteret samt udlændingestyrelsens registre vedrørende visa og opholdstilladelser.
Registeret indeholder altså ikke blot efterforsknings- og afgørelses-data, men også ting som relaterer det til indvandrer- og flygtningepolitik. Og netop dette er den væsentligste årsag til, at dette samarbejde - inden for EU - ville være i modstrid med forbeholdene over for Maastricht-traktaten. De data, der registreres omkring indvandrer- og flygtninge-politik er f.eks.visum-oplysninger eller det modsatte: udvisnings-data.
Nu ved alle edb-folk, at man ikke må "eksportere" person-data i registre ud af Danmark - det siger vores register-love. Men dette omgår lovforslaget ved først at gøre Rigspolitichefen til registeransvarlig og siden give ham bemyndigelse til at udlevere person-data til det centrale SIS! I Danmark vil disse person-data være omfattet af registerlovene; men hvis de først udleveres til et andet land fra SIS-registeret vil de være omfattet af principperne i Europarådets konvention om persondata.
EUROPOL
Her dukker der dog et nyt register op i horisonten placeret hos
EUROpol i Tyskland (2). EUROpol(3) tager sig primært af:
Narkohandel, menneskesmugling, handel med atom-materiale og
international terrorisme.
EUROpol-samarbejdet foregår i modsætning til Schengen-samarbejdet inden for EU's rammer og man kan umiddelbart se, at der vil være store overlap i registreringer og arbejdsområder. Omkring EUROpol-registeret er det eksplicit nævnt, at det ikke kun er dømte personer, hvis data kan udleveres fra det enkelte land; men også personer, der potentielt kunne ende i denne situation, ende som vidner i en sådan sag, som offer for en registreret forbrydelse eller blot personer, som kan give informationer om sagen. Nu er vi altså i den situation, at det kan risikere at være person-data om hele person-galleriet omkring en sag - afsluttet eller ej - som vil blive registreret og udleveret til et centralt-europæisk register.
Lov-forslaget omkring EUROpol ligner i høj grad lovforslaget omkring Schengen-samarbejdet: her er vurderingen af relevante person-datas overførelse til udenlandske registre igen ensidigt lagt over til Rigspolitichefens vurdering, hvorved man gennemhuller registerlovenes manglende tilladelse til dette.
SAMARBEJDE
Når der foreligger dette overlap mellem institutionerne
Schengen og EUROpol - og når den største forskel vil være
forholdet, at noget er inden for og noget uden for EU's rammer
- vil det være nærliggende, at der vil ske en sammensmeltning
mellem organisation og person-registre. Og det lægges der da
heller ikke skjul på fra politisk side, at det vil foregå.
Derfor er det i høj grad også det principielle ved person-registrenes eksistens, der gør disse lovforslag interessante i PROSA_s sammenhæng. Er det rimeligt, at man i forbindelse med overførelse af person-data til udlandet tænker mere i effektivitetsovervejelser end i hensynet til de principper, som vi i Danmark har valgt som kodeks for registrering af person-data?