Er den kooperative virksomhed et politisk og økonomisk alternativ til de individuelle iværksættere? Hvorfor har kooperationen ikke en mere fremstående plads i en socialdemokratisk erhvervspolitik.
Peter Christensen, Formand, PROSA - edb-fagets fagforening
På den internationale kooperations verdensdag 5/7 kan man passende støve kooperationsbegrebet af og se den i det lys, den fortjener i dagens IT-samfund.
Den dobbelte solidaritet
Den oprindelige politiske tanke bag kooperationen som en taktisk vej var behovet for at bevise, at de, der skabte overskudddet - dengang hed de arbejderklassen - også var istand til selv at tage ansvar og rettighederne til drift af en produktionsproces.(1)
Indblik i produktionsprocessen
Det er afgørende at kunne forstå produktionsprocesser og anvendelsen af maskineri, arbejdsorganisation og produkt-bearbejdning for at tage produktionsmidlerne i egen hånd.
Derfor er det heller ikke underligt, at de første kooperative virksomheder i Danmark fra omkring 1910 orienterer sig mod simple arbejdsprocesser som brød-bagning, butikshandel m.m., der i denne sammenhæng ikke kræver en indsigt og overblik over mange processer.
Årene senere forsøgte man sig med oprettelse af kooperative virksomheder baseret på mere komplicerede produktionsprocesser. Det blev både til gas-værk, jernbanedrift og glasværk - det sidste vel nok som det mest traditionelt industrielle foretagende. Netop glasværket blev eksemplet på en proces, som den kooperative virksomhed tilsyneladende ikke magtede trods det, at der blev tilknyttet eksperter udi fremstillingsprocessen til virksomheden.(4)
Pris-monopoler
Endnu en årsag til at træde ind i netop de brancher, der blev valgt i 20žerne: bageri og butik, var også muligheden for at undergrave de pris-monopoler, som var blevet skabt på disse områder. De rammer entydigt de svageste i samfundet, fordi det er områder man ikke kan bortvælge i sin daglige husholdning, mens prisdannelsen på mere luksus-betingede varer havde mindre betydning for familie-økonomien.
Den politiske profil
Ikke alle kooperative virksomheder har lagt øre til de vise ord fra Lenin på kongressen i 1908. Han deltog i det danske socialdemokratis kongres i Odense og ønskede politisk at fastslå kooperationen som alene en taktisk foranstaltning hen mod en revolution. Hans udgangspunkt i debatten var, at brugsforeningernes virksomhed "under trykket af konkurrencen har en tendens til at udarte til borgerlige aktieselskaber."(3)
Alligevel er det interessant, at kooperationen ikke har fungeret som et politisk instrument under den økonomiske krise, som Danmark nærmest Münchausensk er ved at trække sig op af i øjeblikket. Netop krisen i byggeriet - pga. spekulation - medførte krak og arbejdsløshed i starten af århundredet. Her oprettedes så kooperative firmaer som "Arbejdernes Andelsforening" og "Arbejdernes Kooperative Byggeforening" til at skabe arbejde og boliger på samme tid for arbejdsløse håndværkere.
Kooperationen i IT-samfundet
Er forholdene for kooperationen så ændret i IT-samfundet? Eller kan den kooperative bevægelse påse sin åndelige mortalisering i cyberspace?
Indblikket i produktionsprocessen fra den udførende ansattes side er vel større end nogen sinde næsten uanset kompleksiteten af den konkrete produktionsproces. Dette hænger sammen med de eksisterende manegement-principper båret frem af IT, som sikrer indsigt - ikke blot i de del-processer man personligt deltager i men også i den samlede produktionsproces og forløbet af den. ISO-9000, Buisnes-re-engineering m.m. er alle udtryk for det samme: afdækning af data- og proces-flow i produktionsprocessen og dokumentering af dette af hensyn til alle, der deltager i denne. Og netop IT er her redskabet til at skabe overblik, data-opsamling og -behandling.
Prismonopoler behøver man vel ikke argumentere for. Udsalgspriser, forbrugsforeninger m.m. giver en ufrivillig udstilling af, at priserne i en eller anden grad holdes kunstigt oppe. Det har i den sammenhæng været en interessant oplevelse at se samfundets reaktioner på, at FDB greb ned i kisten med det åndelige arvegods og trak dividenden frem igen. Den forsvandt i slutningen af 60'erne og blev nu - 30 år efter - udråbt som konkurrenceforvridende, prismanipulerende m.m. Der vil naturligvis være brancher med større fortjeneste end andre - idag ofte repræsenteret ved at være teknologisk i front eller i fritids-konsum. IT kan her anvendes til f.eks. ikke fysisk at være i nærheden af udsalgssted og produktionssted. Hermed kan man tænke sig kooperative virksomheder, der reelt kun eksisterer som en virtuel infrastruktur.
Den politiske profil på en virksomhed er faktisk på mode i IT-samfundet. Gode oplevelser er ikke kun noget man skal have i sin fritid, men også, når der arbejdes. Derfor kæmper mange private virksomheder for at opnå profiler, som kan tiltrække folk til arbejdspladserne - en holdning. der primært er kommet i høj kurs efter at de 'små' årgange er introduceret til arbejdsmarkedet.
Vi må altså konkludere, at IT-samfundet langt hen ad vejen måske skaber bedre betingelser for kooperative virksomheder end der rent faktisk har været tidligere i århundredet.
Kooperationen som selskabsform
Hvad vil få folk til at vælge den kooperative virksomhedsform i IT-samfundet? Ser man på udviklingen indenfor løn-arbejdsgrupper i den teknologiske front ser man forskellige former for ansættelsesformer, som i lige så høj grad kunne eksistere som selvstændige: freelancere, projekt-ansatte, underleverandører m.m. Det vil ofte være en vurdering af fremtiden efter de kendte ansættelser, som afgør hvilken ansættelsesstatus man ønsker bagefter.
Mange firmaers problem er til gengæld, at det er meget svært at basere sin virksomhed på ydelser udført af enkeltmandsfirmaer. Det handler om forsyningssikkerhed. Ved en ny opgave/ydelse eller opretning af en tidligere sådan risikerer den oprindelige leverandør ikke at eksistere, ikke at have ressourcerne eller at være forhindret af andre årsager - fordi det er et enkeltmandsfirma. Derved skabes en ustabil situation, hvor det måske er et nyt enkeltmandsfirma, der kommer til at rette op på en tidligere udført ydelse - og naturligvis har netop sin vinkel på ydelsen. Forsyningssikkerheden er dermed truet af den individualiserede status på leverandøren.
Mange vil måske ikke gå i samarbejde om oprettelsen af et firma, fordi det koster ressourcer og ofte kan være kilden til uenighed mellem de involverede personer på baggrund af det økonomiske element.
Så måske er der netop basis for, at freelancere, enkeltmands-selvstændige m.m. kunne have en interesse i at oprette kooperativer med baggrund i en bestemt ydelse, som tegner kooperativet - og samtidig undgå diskussioner om personlig vinding gennem den årlige udbetaling af overskuddet til de ansatte!
Erhvervspolitik
Hvornår ser vi så fagbevægelsens udspil på dette område? Har man droppet den tredje streng i et strategisk perspektiv? Jeg ser personligt en mulighed i at droppe den defensive holdning til udviklingen og istedet anvende de teknologiske potentialer til at fastholde nogle af de politiske mål, der også engang var på tapetet.
Vores samfund bygger stadig på, at nogle tjener penge til andre - og så kan man egentlig kalde dem arbejdere, løn-arbejdere eller tele-arbejdere. Ved at satse på kooperative produktionsformer kan man stille de politiske strukturer i samfundet til skue samtidig med, at man beviser muligheden af en behovsorienteret produktion og omkostningsbetinget prisdannelse.
Materialer fra eget og Arbejderbevægelsens Arkiv:
International Co-operative Alliance: http://www.coop.org/