Edb-folket og -fagets profil

I undersøgelsen af edb-branchen i Amerika har det vist sig umuligt at etablere kontakter til edb-ansatte. Det bliver mest til møder med venners venner på barer under anonyme forhold. Det taler sig tydelige sprog om magtfordelingen mellem arbejdsgiverne og de ansatte. Vil denne udvikling ses i Danmark om 10 år?

Som opfølgning på debatten sidste efterår og dette forår om fagets udvikling, har vi kontaktet Philip Kraft, som i en af artiklerne blev draget frem som reference til de nordamerikanske vurderinger af udviklingen. Vores samtale med Philip Kraft viser klart, om software-sektoren, at den er ved at være etableret på linie med andre fag med de gode og dårlige ting, dette medfører.

Udviklingen smitter af

Philip Kraft er ansat som forsker ved University of Massachusett og forsøger gennem sine undersøgiser at få beskrevet den sociologiske profil af en af verdens yngste branchegrupper - edbfolket. Vi må erkende den indflydelse, disse egne af verdenen har på de arbejdsredskaber, vi anvender dagligt. Vi må nok derfor forvente en parallel udvikling af faget herhjemme - selv om den måske vil være et tiår forsinket. Man regner ifølge Philip Kraft med, at edb-faget i USA startede i årene efter 2. verdenskrig, mens vi vel herhjemme regner slutningen af halvtredserne for den startende æra.

Rekrutteringen

Om den rekruttering, der er til softwaresektoren i dagens USA fortæller Philip Kraft:

‹Tidligere tiders muligheder for at komme ind som uuddannet er forbi. Der er nu opbygget en væsentlig mere formel struktur til indslusningen, hvor man inden for meget specialiserede uddannelser kan blive systemplaniægger, programmør m.m. For eksempel rekrutteres edb-chefer nu næsten kun fra uddannelser koncentret om økonomiorganisation og ikke edb-teknik. Dette betyder også, at chancen for at få en anden job-funktion normalt kun vil ske via en tillægsuddannelse. Mange af meilemuddannelserne bærer desuden mere præg af specialiseret jobtræning end af egentlige uddannelser.Š

Niveauet

Om niveauet fortæller Philip, at det er meget svingende fra uddannelsessted til uddannelsessted, hvilket er ret normalt også inden for andre fagområder i USA, idet der er konkurrerende private og offentlige skoler indenfor samme område. Her er det altid de pengestærke private skoler, som har de bedst meritterende uddannelser. Alligevel har man eksempler på, at IBM har ‹købtŠ en uddannelse på et offentligt

universitet til udelukkende at være rettet mod at blive IBM-tekniker.

Amerikanske arbejdsforhold

For nogle år siden startede Phiiip Kraft med at undersøge denne ‹nyeŠ branche og oplevede at det var umuligt at etablere officielle kontakter til edb-ansatte. Det blev til møder med bekendte til venners venner på barer under anonyme forhold, hvor der blev fundet oplysninger om de folk, som var kommet ind i denne verden. Denne frygt for at fortælle om sin arbejdsplads viser lidt om magtfordelingen mellem arbejdsgiverne og de ansatte.

I dag regner man med, at ca. 0,5 procent af alle edb-ansatte er i fagforening, hvilket selv med USA's traditioner mod den slags sammenrend, er meget lavt. om årsagen til dette siger Philip Kraft:

‹I 1982 var det en rimelig gennemsnitsløn på 26.000 $ om året. Software-folk udviste en opfattelse af, at de var uundværlige for deres firma, samtidig med at de havde et særdeles interessant arbejdsindhold - og generelt var meget priviligerede i forhold til andre jobs.Š

Samtidig er man i USA jo ikke dækket ind af en funktionærlov - det kan være fyring fra den ene dag til den anden. Dette har man oplevet i to tempi i de "økonomisk dårlige" perioder 71/72 og 74/75, hvor der skete en større afgang fra faget direkte baseret på at få de ‹ældreŠ løntunge ansatte ud. Ældre var i denne sammenhæng folk i 40'erne, som med anciennitetsstigninger var endt i lønklasser, som tilsyneladende ikke stod i forhold til deres arbejde.

Selv om dette var i de tidlige 70'ere, siger Philip Kraft:

‹Det er i dag mistænkeligt, hvis en 40årig inden for branchen ikke har en ledende post i sit firma. Vores undersøgelser har vist, at mænd i branchen opfatter alder som den mest almindelige årsag til job-diskrimination, mens kvinder opfatter det som værende kønnet.Š

Strukturelle ændringer

I dagens USA er der sket en stagnation i software-branchens ekspansion. Philip Kraft oplever dette gennem den stagnation i jobskift, som er sket, samt den konstatering, at der i dag specielt er arbejdsløshed blandt nyuddannede.

Desuden er der en stigende arbejdsløshed blandt Cobol-programmører, hvilket sikkert indikerer arbejdsløshed blandt ‹kodereŠ. Men netop den store gruppe af Cobol-programmører er det lettere at konstatere dette hos. Fornylig har der desuden været massefyringer i nogle af de store firmaer: Digital, Wang m.m.

Dette pres på jobs har naturligt haft en indflydelse på løn- og arbejdsforhold, hvilket Phil Kraft specielt ‹læserŠ ud af den klassedeling, som er sket inden for software-området. De bedst lønnede arbejder inden for softwarehouses, mens det er dårligt lønnet og med et tilsvarnede jobindhold at være ansat i den private pengesektor (banker, forsikringsselskaber m.m.) med den offentlige sektor som det ringeste.

løvrigt henvises til Phil Krafts bog ‹Programmers and Managers - the Routinization of Computer Programming in USA". 1977.

Peter Christensen,

PROSA ØST